Har du kigget på dine billeder fra din seneste rejse? Har du mange skud med de samme temaer? Hånden på hjertet: Det har jeg!
Ved at kigge mine billeder igennem fra seneste rejse (Grønland i marts - kold affære :-) kan jeg konstatere, at landskabsbillederne nok er i overtal. Bevares, det var da en pragtfuld natur, men der var altså mange af den her slags billeder efter de første par dage.
Jeg lavede straks en aftale med mig selv. Mine billeder skulle være mere varierede. Jeg ville have billeder tæt på, billeder af menneskerne i Kangerlussuaq og indtryk fra byen.
Personligt synes jeg, at bílledet af denne unge grønlænder i færd med at partere en muskosokse, bedre fortæller historien om det Grønland, jeg besøgte.
Har du et godt tip til, hvordan du får varieret dine optagelser, når du er ude at rejse? Vær ikke genert, drop dem bare her ;-)
Har du en iPhone eller iPad, kan du i øvrigt hente inspiration til temaer, når du er ude at rejse med applikationen My Shot Lists for Travel. Læs mere på denne side på Digital Photography School.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar