Måleenheden for eksponeringskompensation hedder EV (engelsk for Exposure Value). Du kan bruge EV-knappen på P, S/Tv (lukkertidsprioriteret) og på A/Av (blændeprioriteret).
Du kan ikke bruge EV-knappen på M (manuel), for her kontrollerer du jo selv eksponeringen - både blænde og lukkertid.
Og hvorfor skulle du så bruge EV-knappen, når kameraet jo sørger for korrekt eksponering? Jo, lysmåleren i dit kamera kan blive snydt, så du er nødt til at lukke mere eller mindre lys ind. Her er et par eksempler på, hvornår du med fordel kan bruge EV-knappen:
Hvis du tager… | reagerer lysmåleren ved at… | og du kan med fordel… |
---|---|---|
Billeder i snevejr, modlys eller på stranden (meget lyse motiver), | gøre billedet mørkere, end du ser det, | overeksponere +0.5-+1.5 EV (lav værdi ved modlys, høj værdi på stranden og i snevejr) |
Natbilleder eller billeder med store, mørke flader (mørke motiver), | gøre dine billeder lysere, end du ser dem, | undereksponere op til -1.5 EV |
Sådan ser EV-knapperne se ud på forskellige kameraer:
![]() |
Nikon |
![]() |
Canon |
Disse billeder er taget på blændeprioriteret program ved blænde f/11.0. Det første billede er taget uden brug af EV-knappen. Det er altså sådan kameraet har tolket lyset. Kameraet har valgt en lukkertid på 1/400 sekund. Jeg har justeret EV-værdien i hele blænder, men du kan justere helt ned til 1/3 blænde.
Kameraets valgte lukkertid var 1/400 sekund |
Gul er en svær farve, når solen brænder fra en skyfri himmel.
EV+1.00 giver en lukkertid på 1/200 sekund og et noget bedre belyst billede |
EV+2.00 giver en lukkertid på 1/80 sekund - og der bliver her lukket alt for meget lys ind. |
EV-1.00 giver en lukkertid på 1/640 sekund. Billedet bliver noget mørkt. |
EV-2.00 giver en lukkertid på 1/800 sekund, og billedet går helt i sort |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar