mandag den 27. juli 2009

Popart med Adobe Photoshop CS3

Andy Warhol har ikke levet forgæves. Du kender sikkert hans berømte værker baseret på billeder af Marilyn Monroe.

Du kan gøre Andy Warhol kunsten efter i Adobe Photoshop CS3 (18/11 2010: virker også i Photoshop  Elements 7). Læs her hvordan jeg er kommet frem til dette resultat.


Udgangspunktet

Mit udgangspunkt var et billede af min søn, Michael. Nappet i haven en sen eftermiddag i april – og med en stolpe stikkende ud af baghovedet. Heldigvis skal vi ikke bruge baggrunden til noget, så pyt med det.


Billedets tekniske detaljer (EXIF) får du her:

KameraNikon
Brændvidde90 mm (svarer til 135 mm)
Blændef/6.3
Lukkertid1/30 sekund
ISO100

Det første jeg gjorde efter at have hentet billedet ind i Photoshop, var at lave en kopi af baggrundslaget for at have noget at vende tilbage til, hvis alt gik i fisk.

I kopien baggrundslaget skabte jeg mere kontrast i T-shirten ved at markere området med Quick Selection Tool og derpå skrue på levels, så T-shirten på det nærmeste blev mørkeblå.

Hvis dit billede skal have foretaget justeringer, er nu et rigtig godt tidspunkt at gå i gang med det på.

Markering

Jeg sigtede efter at give portrættet af Michael fire forskellige farver: en til T-shirten, en til ansigtet, en til håret og endelig en til baggrunden. For at gøre det så nemt for mig som muligt, startede jeg med hver for sig at markere T-shirten, ansigtet og baggrunden. Efter hver markering gemte jeg min det markerede som en ny selection (Select Save selection…) med et sigende navn.

Håret markerede jeg ved at hente de tidligere gemte selections, T-shirt, Ansigt og Baggrund, fra menupunktet Select Load selection… Hver gang jeg hentede en gemt selection, markerede jeg knappen Add selection:


På den måde fik jeg markeret håret – og selvfølgelig gemt markeringen som en selection.

Væk med baggrunden

For at fjerne baggrunden (du ved, den med stolpen…) markerede jeg kopien af baggrundslaget og valgte den gemte selection Baggrund. Med baggrunden markeret og standard for og baggrundsfarve valgt (tryk på D) trykkede jeg ganske enkelt på Delete-tasten, og væk var baggrunden.

Forberedelse

For at have et godt billede at farvelægge gennemgik jeg disse tre steps:
  1. Først fjernede jeg al farve fra kopien af baggrundslaget (Image Adjustments Desaturation: Ctrl+Shift+U).
  2. Dernæst klikkede jeg på Image Adjustments Equialze…
  3. … efterfulgt af Image Adjustments Threshold, hvor jeg valgte en værdi på omkring 80.

Resultatet kom til at se nogenlunde sådan ud:


Lag på lag

Farverne i billedet har jeg lagt på i lag ved at bruge de gemte markeringer. Jeg brugte denne proces for hvert lag:
  1. Opret nyt lag (Layer New… Layer… eller Ctrl+Shift+N). Vælg Darken i Mode og giv laget et sigende navn. Layer 1 er IKKE et sigende navn

  2. Vælg den ønskede selection (Select Load selection…)
  3. Fyld markeringen med den ønskede farve
  4. Klik Filter Sketch Halftone pattern for at få raster i billedet (Size = 3 – Contrast = 3)
  5. I baggrunden satte jeg Pattern type til Circle og justerede Size til 12.

Laget, hvor jeg blot har malet T-shirten i den farve, jeg nu bestemte, kom til at se således ud:

The final touch

Med alle lag og alle farver på plads samlede jeg lagene (Layer Flatten Image) og gemte billedet i JPG-format. Jeg valgte bedste kvalitet for at minimere kvalitetstab.

Slutresultatet, som du husker fra starten af dette indlæg, kom til at se sådan ud:


PS. Michael, 19 år, synes faktisk, at det er blevet til et fedt billede!

Ingen kommentarer: